Deltag i vores fælles medlemskursus sammen med kolleger fra din egen og de andre skoler!
Kurset afholdes sædvanligvis i november på Danmarks Lærerforenings kursusejendom Hotel Frederiksdal i Lyngby - se menubjælken til venstre om de enkelte kurser!
Da der som regel er flere ansøgere, end vi kan få pladser til, har Kredsstyrelsen vedtaget kriterier for udvælgelsen.
Politik for udvælgelse af deltagere til Ballerup Lærerforenings medlemskursus
I prioriteret rækkefølge deltager følgende tilmeldte medlemmer:
Formand, næstformand, kasserer og mødeleder for Pædagogisk Samråd.
Medlemmer indvalgt i Hovedstyrelsen.
Tillidsrepræsentanter og suppleanter for tillidsrepræsentanter
Medlemmer, som aldrig har deltaget.
Medlemmer, som har deltaget 1 gang de foregående tre år.
Medlemmer, som har deltaget 2 gange de foregående tre år.
Medlemmer, som har deltaget hvert år de seneste tre.
Da der kan ske frameldinger i sidste øjeblik, anvendes i kursusplanlægningen en tilmeldingsliste med overbooking til supplering af disse afbud. Ved overbooking kan Kredsstyrelsen beslutte, at tillidsrepræsentanter ikke kan deltage med overnatning.
Tilmeldte, som udebliver uden afbud, udelukkes fra deltagelse i de tre følgende år.
Afbud uden rimelig begrundelse senere end tre dage før kurset registreres.
Vedtaget af Kredsstyrelsen oktober 2003.


