Et af forslagene i sparekataloget handler om at udfase fleksjob etableret i perioden 2001-2005
Fleksjob
Fleksjob er en ordning, hvor mennesker, som har permanent nedsat arbejdsevne, kan arbejde under hensyn hertil og altså forblive på arbejdsmarkedet. Der ydes tilskud, således at arbejdsgiveren kompenseres.
Fleksjob kan være en win-win-win situation, som er til glæde for den enkelte og dennes familie, for arbejdspadsem og for samfundet, idet alternativet oftest er en fuldtidspension.
Der er altså OGSÅ samfundsøkonomi i ordningen.
Derfor er vi imod at udfase fleksjob eller for den sags skyld at lukke for nye.
I sparekataloget kan man finde dette forslag:
Forslag 62.6 – Arbejdsgiverens sociale ansvar
a) Beskrivelse af forslaget
Det foreslås at fleksjob etableret i perioden 2001-2005 udfases over 2-3 årig periode, således at de lokale arbejdspladser overtager lønudgiften.
Forslaget er vurderet at kunne give følgende besparelse:
2011 1,00 mio kr
2012 1,00 mio kr
2013 1,00 mio kr
2014 1,00 mio kr
b) Forslagets konsekvenser
Besparelsen vedrører tilskud til 16 fleksjobbere til en samlet udgift af godt 2 mio. kr. årligt. For at leve op til arbejdsgivernes sociale ansvar foreslås ud-giften udfaset over en flerårig periode og dels bibeholdes en væsentlig cen-tral pulje. Ændringen søges gennemført således at de lokale arbejdspladser, der hidtil har fået dækket udgiften via den centrale pulje, vælger at bevare den ekstra ressource som flexjob giver mulighed for.
c) Beregningsmæssige forudsætninger
Besparelsen på 1 mio. kr. forudsættes at have virkning fra 2012.
Forslaget gælder ikke lærere
Vi er efter udgivelsen af sparekataloget blevet orienteret om, at dette slet ikke gælder lærere og i det hele taget ikke får de store konsekvenser.
Dette til beroligelse for de - med rette - bekymrede lærere, der har henvendt sig.


