Ganske små interviews
Her er der virkelig sparet - lyninterviews og telegramindlæg.
Jeg skal til demonstration på torsdag, fordi:
- der er foretaget fejlprioriteringer i sparekataloget, så vidt jeg er informeret
- det virker som om Ballerup kommune hellere vil bruge penge på image - frem for hverdagen
- at bruge penge og ressourcer på personalefester, hvor alle snakker om hvor godt vi har det - er spild af penge og ressourcer
- mulighederne for at støtte de svage elever forsvinder
- alt det der er uden om undervisningen forsvinder
Bjørn, Lundebjergskolen
Jeg skal til demonstration på torsdag, fordi:
- mine arbejdsvilkår bliver væsentligt forringet
- besparelserne på eksterne visitationer betyder at vi skal rumme flere elever på skolerne og dermed skabes der yderligere pres på inklusionsopgaven
- de elever som ellers har tilført midler til inklusion, kan man frygte bliver tilsidesat, hvis vi nu skal rumme elever, der ikke længere bliver visiteret til eksterne tilbud
Konsekvensen er at inklusionstanken hurtigt kan falde til jorden, den var ikke ment som et besparelsesprojekt - men det bliver den nu!
Christian, Lundebjergskolen
inklusionsformidler
Jeg skal til demonstration på torsdag, fordi:
- det er skræmmende med besparelser, der svarer til ca. 30 lærerstillinger, fordi vi på HØ netop er 30 lærere!
- det er skræmmende, at vores skolesystem, der i forvejen er så udhulet, vil blive yderligere beskåret!
- det er skræmmende, at flere og flere af mine elever skal deles om mine kompetencer!
- det er skræmmende at tænke på, hvor mange børn der i sidste ende kommer til at betale prisen på baggrund af yderligere inkludering!
Jeg er skræmt fra vid og sans – derfor deltager jeg i demonstrationen d. 10. juni!
Maria Kragh, Højagerskolen
Du er også velkommen til at sende et par linjer til BLF@DLF.ORG




